Abstrakt akvarel og broderi

Lisbeth, Abstrakt akvarel og broderi

På dette kursus skal vi skabe abstrakte billeder. Her arbejdes med broderi på papir malet med akvarelfarver. Det kræver slet ikke at du er vandt til at arbejde med akvarelmaleri. Du skal blot have lysten til at arbejde med farver, pensler, papir og siden brodere på dine malede billeder. Du vi lære forskellige teknikker til hvordan du kan arbejde med broderiet på tynde eller tykkere papirer. Det skal opfattes som en legeplads, et sted hvor ”alt” er tilladt og hvor man måske kan prøve at slippe sin fantasi løs og ikke gøre som man plejer. Dine broderede akvarelpapirer kan blive til billeder til din væg eller sat i bøger eller lige hvad du ønsker at bruge dem til.        
               
Kursisterne medbringer:
Akvarelfarver. Tuber eller pans, er op til dig, bare de er en rimelig kvalitet og ikke billige børne nogen fra et supermarked (der næsten ingen pigmenter i dem). Palette eller en gammel hvid tallerken til at mixe farver på.
Et par pensler i forskellige størrelser
Akvarelpapir fås i mange kvaliteter, tykkelser og størrelser. Det er helt fint med en størrelse A4 og A5 til en start, ca. 250 til 300 gsm, ikke tykkere eller tyndere. Hvis du køber større ark end A4, skærer vi det bare i mindre stykker. Hvis du ønsker bedre kvaliteter så køb hos Stelling eller Create Art. Jeg har også med til salg.

En voksdug eller en stor skrallesæk (klippet op til afdækning af dit bord).
Aviser
Køkkenrulle
2 syltetøjsglas
En hårtørrer (så du kan tørre dine papirer hurtigere) (PS: der er to til rådighed i lokalet!)

Broderitråd, DMC er udmærket. Gerne en sort og ellers hvad du har. Det skal være en glat blank tråd, IKKE en tyk uldtråd.
Saks, der godt må klippe i papir også
Broderinåle med spids. Anbefaler John James Chenille no 22-24-26. Fås hos Stof og Stil
En prikker, hvis du har det (et træskaft hvorpå man kan montere en nål, en slags tynd syl.) En korkprop kan man også stikke en nål i og lime den fast.
Blok, Blyant, Lang lineal, Malertape.
                              
Lisbeth medbringer lidt forskellige akvarelpapir der kan købes og lidt broderi garn.
Ring endeligt for yderlige informationer.
Materialepris: Mindre, alt efter hvad du selv medbringer.
Lisbeth Degn  Tlf: 23491530
www.dragenkunst.dk     FB: Dragenkunst      Instagram: Dragenkunst      YouTube: Lisbeth degn



























Undervisningssted

Mantziusgården i Birkerød
Johan Mantzius Vej 7a
3460 Birkerød
Mødelokale 1.4

Praktisk information

Hold nr:
B42321
Første møde:
28.09.24 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
7

Pris

ALMEN
DKK 390,00
  • Lørdag 28.09.24 kl. 10:00 - 16:00

    Sted: Mantziusgården i Birkerød
    Johan Mantzius Vej 7a

    Lokale: Mødelokale 1.4

Degn

Lisbeth Degn

Tror jeg faldt i tekstilgryden som barn og hele livet haft gang i et eller andet der involverede tråd, stof, papir og andre tekstile materialer. Jeg har beskæftiget mig med design, undervisning og tekstilkunst de sidste mange år. For mig handler det om at bruge hænderne og hovedet til at frembringe fantastiske ting