Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har flere spørgsmål

DOF Fritidsskoler tilbyder aftenskolekurser i flere kommuner i Nordsjælland – med fælles administration ved DOF Birkerød Fritidsskole.

Birkerød Fritidsskole blev stiftet i februar 1978 og blev få år efter stiftelsen medlem af Dansk Oplysnings Forbund – DOF.

Fra 2000, hvor Lena Becker blev ansat som skoleleder, er der de følgende år etableret nye DOF-Fritidsskoler i Nordsjælland.

Skolerne er medlem af DOF, der er en landsorganisation for aftenskoler, der ønsker at udbrede folkeoplysning på et frit og neutralt grundlag - uafhængigt af partipolitik.

Vores hovedaktiviteter er kurser med fokus på livsstil og læring, bevægelse, kulturelle emner samt forskellige kreative kurser.

Vi forholder os som aftenskole til aktuelle emner og indgår på forskellig vis i samarbejde om emner som bæredygtighed og genbrug, integration, og kurser målrettet særlige grupper som stressramte eller psykisk sårbare og gerne i samarbejde med kommune eller lokale netværk.

Undervisningen varetages af kompetente undervisere og tilrettelægges så både nybegyndere, øvede og deltagere, som behøver særlige hensyn kan være med.
Kurserne foregår primært i kommunale lokaler eller lejede lokaler.
Der er noget for alle - unge såvel som seniorer og dem midt imellem, og der er kurser i 
dagtimerne, om aftenen og intensive weekendkurser.

Vores hjemmeside opdateres løbende med nye kurser og holdstarter. De fleste hold åbner for tilmelding forud for sæsonstart i august/september og igen januar. hen over sæsonen. Nye kurser annonceres hen over hele sæsonen.

Tilgængelighed

Har du spørgsmål til adgang til lokaler så kontakt os på tlf.nr. 70206574